Kunstudstillingsplan Mødecenter Odense 2026

Februar/marts

Fernisering d. 29. januar kl. 16-18

Rune Storm

Rune Storm laver oliemalerier, som han ikke rigtig ved, hvad handler om. Han tegner noget, der falder ham ind, forsøger at ramme det op, og fægter sig så frem til en eller anden fællesmæssig mening. Billederne er flygtige og stirrende.

Holger Klintholm

Jeg udstiller udvalgte print fra min fotobog OENS, der udkom i maj 2025.
OENS er et poetisk blik på byen og alt det man måske ikke ser.
Jeg arbejder desuden med opstillet fotografi og med fotofeature.

April/maj

Juni/august

Fernisering d. 26. marts kl. 16-18

Per Nielsen

Digteren Poul Ø Exner skriver om Per Nielsen:
At klippe sine øjne over, sit eget navn og sin levetid i stykker og egentlig være glad ved det. Hvorfor stoppe der? Nu går det jo godt. Pers collager er intelligente ravklumper eller inspireret stuk på et temmelig højt loft for den evighed, der er hans at slå ihjel.
Per Nielsen er også forfatter.

Anders Qvist Nielsen
Anders Qvist Nielsen er optaget af sociale, videnskabelige, psykologiske og politiske forhold, og omdanner sine tanker til kunst. Han udtrykker sig i grafik, tegning, skulptur og performance. Nielsen er uddannet billedhugger fra Det Fynske Kunstakademi 1990–95 og medlem af kunstnersamfundet.

Fernisering d. 28. maj kl. 16-18

Dorte Stegemann

Stegemann er en alsidig kunstner, der trækker på sine tidligere karrierer indenfor mode og haute couture brancher, når hun skaber sine malerier og iscenesættelser.

Hovedmotivet er ofte fremkaldt i s/h på ny, hvor det abstrakte først har lagt sine farver på de rå hørlærreder, og akkompagneres af nål og tråd og håndbroderi sammen med akrylmaling.

Erling C. Hollmann
Hollmann er en dansk fotograf der finder inspiration i naturen. Han arbejder både med realistiske motiver og med værker, der går til grænsen mellem fotografi og kunst. Med lange eksponeringer, manipulationer i kameraet og modificerede objektiver skaber han billeder, der inviterer til fordybelse og som åbner for sanselige og fortolkende indtryk.

September/oktober

November/december

Fernisering d. 3. september kl. 16-18

Mona Tahri

Mona Tahri er en dansk-marokkansk fotograf, der siden coronapandemien har udforsket selvportrættet som genre og kameraet som et redskab til selvrefleksion. Hendes værker inviterer til en dybere refleksion over identitet og jeg’et som bevægeligt rum, og arbejder eksperimenterende med lys, skygge og komposition for at skabe fortællende billeduniverser.

Pia Voetmann
Pia Voetmann begejstres når billedet får sit eget liv provokerende liv.
Det bedste jeg ved er, når jeg kan mærke en spirende forelskelse i det værk, jeg er i gang med. Det kan være en farve, der overrasker på den helt rigtige måde, en form, et udtryk, en vibration, som jeg ikke kunne have tænkt mig til, men som opstår nærmest af sig selv.

Fernisering d. 5. november kl. 16-18

The Gaming Department

Kunstnergruppen kuraterer en gruppeudstilling.
Mere information følger.

ODENSE KOMMUNE – STØTTET AF KULTURPULJEN

Kunstudstillingsplan Mødecenter Odense 2025

Februar/marts

Fernisering d. 30. januar kl. 16-18

PIA STØRUP

Pia Størup (f. 1979) er en dansk fotograf med en markant kunstnerisk identitet. Hun har fotograferet siden barndommen og arbejder primært i sort-hvid med en minimalistisk tilgang. Hendes fotografiske stil er kendetegnet ved at skabe billeder, der sætter sig fast i beskuerens bevidsthed og ofte vækker både spørgsmål og følelser.

DAN ESKEKILDE

Kunstner og billedkunstlærer Dan Eskekilde er en anerkendt kunstner fra Odense med en baggrund som uddannet billedkunstlærer. Hans kunstneriske arbejde fokuserer i øjeblikket på motiver af huse og det liv, der udfolder sig i og omkring dem. Med en unik evne til at indfange stemninger og fortællinger gennem sine værker formår han at skabe kunst, der både inspirerer og vækker eftertanke.

April/maj

Fernisering d. 3. april kl. 16-18

ESBEN FOG

Jeg fortæller historier med mine fotografier. Historier, der foregår steder, som ikke eksisterer. Historier der taler til fantasien. Figurerne i disse historier er ofte nøgne. Tøj placerer figuren i en bestemt tid og kultur. Dette giver mindre plads til fantasien. Uden tøj transcenderer figuren tid og sted. I 2023 udgav jeg bogen: ”Fotografiske fortællinger”, Historias forlag.

STEVEN PLATO

Autodidakt kunstner med hang til at bryde rammerne, ignorere alle regler og gængse fremgangsmåder. Orden bliver skabt ud af kaos. En dualistisk tilgang med kunst i en verden gennemsyret af dualisme.

Juni/august

Fernisering d. 5. juni kl. 16-18

PEDER FREDSKILD

Jeg er autodidakt fotograf. Siden 00’erne har udvikling af kunstfotografi været min hovedbeskæftigelse, og jeg har arbejdet med en lang række udstillinger, udsmykningsopgaver og fotografiske kunstprojekter i Danmark og i udlandet.

JESPER JUHL – Hr.Værk

Jeg er en 36 årig, selvlært kunstner fra Odense. Jeg har i 20 år, arbejdet med malerkunst på lærred, murværk, vaser, lamper etc. Mine værker er ofte farvestrålende og kan beskrives som et organiseret farve kaos, med psykedeliske undertoner.

September/oktober

Fernisering d. 28. august kl. 16-18

NIELS HOLMGÅRD
Som fotograf kan jeg lide, at mine billeder dokumenterer menneskelivet, og at billederne fortæller en historie. Jeg finder ofte et godt motiv, hvor jeg så venter på, at der kommer personer forbi. På et gadehjørne kan jeg stå længe med mit kamera og så tage billedet, når det helt rigtige øjeblik er der. På ubestemmelig vis finder jeg tryghed, når der er mennesker på mine billeder. Men jeg forsøger selvfølgelig en gang imellem at komme ud af min tryghedszone.

TORBEN NEBROT

Torben Nebrot Jørgensen har siden 2011 arbejdet med kunst i forskellige materialer, han har gennem årene arbejdet med bronze, træ, fiberbeton og keramik. Han har desuden kastet sig over fotografi hvor et af hans yndlingsmotivet er brønddæksler, som ses på denne udstilling. Et andet yndlingsmotiv han har udfoldet i mange forskellige materialer, er FISK, denne udstillings FISK er resultatet af leg med en japansk teknik kaldet gyotaku, hvor man trykker på selve fisken. En teknik der blev opfundet af japanske fiskere for at dokumentere deres fangst. Torben Nebrot har deltaget i mange kurser og udstillet mange steder både i Danmark og Tyskland.

NANCY BECH

Nancy Bechs arbejde med billedkunst og forskellige kunstneriske udtryk er ofte med papir involveret, i form af collage, akryl af papir. Hun arbejder ofte abstrakt og hvor collagerne på denne udstilling, kan siges at være figurative er billederne med akryl på papir abstrakte. Nancy Bech har også deltage i mange kurser og udstillet flere steder i Danmark og Tyskland.

November/december

Fernisering d. 30. oktober kl. 16-18

16:9 – En fotoserie

Fotoserien er blevet til under corona-nedlukningen, hvor der var god tid til – introvert – at undersøge landskaber og figurer, som eller ikke tiltrækker sig opmærksomhed.

Formatet 16:9 er valgt fordi det er det mest udbredte format for spillefilm – og at stene film på skærmen film fyldte meget under nedlukningen. Jeg besluttede at bruge formatet i fotografiet for at mime betragtningen verden med et filmisk blik.

Serien har tidligere været udstillet på Galleri TESE i Århus og på Galleri Korinth. Det er tredje og sidste gang billederne udstilles.

Lavet af Holger Klintholm.