
HP Lange Big Gumbo
5. september kl.20:00
kr.160
HP Lange Big Gumbo spiller blues med et strejf af zydeco og mambo og mountain music.
Deres særegne stil og karakteristiske sound er netop udkommet på nyt album Everything’s Alright
Til deres koncerter skaber bandet med deres høje energi og fremragende musikere en fest og en intensitet på scenen og blandt publikum.
Everything’s alright er en skøn blanding af alt det, som gør H.P. Lange så gode. Hvirvlende toner af zydeco og bluegrass, fine Piedmont blues-ballader og rå delta blues fremført af et stærkt sammenspillet hold musikere, som mere end kan deres kram. Og ja, det lyder såmænd som folkemusik, for dét er, hvad bluesen i sin essens er – måske den mest amerikanske form for folkemusik, idet den er opstået i sammensmeltningen af afrikanske og europæiske musiktraditioner med ingredienser fra Caribien og Hawaii.
HP lange har været på musikscenen i snart 40 år. Han har modtaget de priser, der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – tre har taget prisen. HP Lange big Gumbo har har været på landevejen siden første album Travelling Man Blues fra 2016. I 2019 udkom I Feel Fine. HP Lange Big Gumbo er: HP Lange Vocal & Guitar – Dave Stevens Bas – Jens K Dam Trommer – Niels Bonefaas Fiddle & Banjo
Everythings’s Alright 2025:
https://www.youtube.com/watch?v=2gCYRGc5obo&ab_channel=HPLange-Topic
I Feel Fine 2019:
https://www.youtube.com/watch?v=4eBTnq7AVVM&ab_channel=HPLange
Travelling Man Blues 2016:
https://www.youtube.com/watch?v=aFN76ogZBdY&ab_channel=HPLange
Arrangementet er støttet af Odense Kommune Kulturkontakten Odense Kommune – Odense Musikudvalg og Statens Kunstfond – Projektstøtteudvalget for Musik.