Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jan Olsen Quartet

18. november 2022 . 20:00

Jan Olsen er en efterhånden velkendt, lokal pianist og sanger/sangskriver. Jan er besiddelse af en stor original stemme og hans sangskrivning lægger sig op af stjerner som Cohen, Waits og Cave.

Jan Olsen er netop nu aktuel med det anmelderroste album ”Spirit Chant”, der er hans andet LP-udspil i eget navn. Med Jan Olsen Quartet leverer han en fængende og varieret koncertoplevelse. Musikerne er et håndplukket hold af dygtige og erfarne folk fra den danske rock & folk-scenes øverste hylder: Peter Sund (guitar & vokal), Trine Lunau (vokal, harmonika & klaver) og Peter Dombernowsky (percussion, trommer).

Som komponist er JAN OLSEN påvirket af flere genrer – fra blues, rock og klassisk til europæisk folke- & kabaretmusik samt salmer. Selv beskriver han sin musikalske niche som ”Rootsy Rock with a Personal Twist”. De billedskabende sangtekster er resultatet af et frugtbart samarbejde mellem Jan Olsen og hans hustru, Susanne Ove. Jan bevæger sig flydende på engelsk, mens Susanne som forfatter, uddannet oversætter og passioneret kender af britisk litteratur, føjer en litterær dimension til sangenes historier. Ofte lurer melankolien lige under teksternes tilsyneladende harmoniske overflade, og dét forlener historierne med et spændende dynamisk drive.

Arrangementet er støttet af Odense Kommune Kulturkontakten Odense Kommune – Odense Musikudvalg og Statens Kunstfond – Projektstøtteudvalget for Musik.

Billetter købes her

Mødecenter Odense

Buchwaldsgade 48
Odense, 5000
+ Google Maps
66 14 11 11
Se Sted hjemmeside