Lokalebeskrivelse

Mødecenter Odense har en hyggelig cafe. Alle vore lokaler grænser op til cafeen, så det er nemt at finde rundt. Lige indenfor hoveddøren bliver du mødt af et velkomstskilt, der fortæller dig, hvor du finder netop din aktivitet.

Alle lokalerne er møbleret med behagelige blå stole og lette borde i lyst bøg. Væggene er hvidmalede og er udsmykket med forskelligt nutidigt kunst.

Standardudstyret er PC, projektor, white board, flip over og højtaleranlæg. Alt dette er selvfølgelig incl. i prisen. Ingen overraskende ekstraomkostninger.